Røgeovn sætter fut i produktionen hos Kisbæk Slagteri
Nye maskiner er spækket med ny teknologi. Sådan lød det fra Johan Jørgensen, ejer og slagtermester hos Kisbæk Slagteri. Den jyske virksomhed har købt en compact røgeovn fra MAUTING – og armene er næsten ikke til at få ned.
Kisbæk Slagteri er et klassisk slagteri. Her bliver tingene gjort på den gode gammeldags facon, siger Johan selv: “Vores produkter skal bare være i orden. Vi skal kunne stå inde for hver eneste spege- eller grillpølse, der bliver solgt her i butikken,” lyder det fra slagtermesteren i det sønderjyske.
Det lå ikke altid i kortene, at den “gamle” røgeovn skulle udskiftes med en moderne af slagsen. Den gamle røgeovn klarede det nemlig ganske fint. Og som Johan sagde, “vi skal jo ikke bare skifte en røgeovn ud, bare fordi vi har lyst. Det skal give mening.”
Men … det gav mening. Og nu kan Johan holde fri i weekenden. Hvordan hænger det sammen, tænker du måske. Slagtermesterens ældre røgeovne krævede (næsten) konstant overvågning. De krævede også, at der skulle fyldes smuld på med jævne mellemrum. Det var derfor tæt på umuligt for Johan at holde fri i weekenderne. Produkterne passede ikke sig selv – før nu.
Kisbæk Slagteri investerede nemlig i en compact røgeovn fra MAUTING. En såkaldt Compact Mauting Smoking Chamber. Og så skulle vi da hilse og sige fra Johan, at han nu holder fri i weekenderne.
Med den nye røgeovn sparer Kisbæk Slagteri tid, de er mere effektive, og det endelige produkt er ensartet og af høj kvalitet. Alle de vigtigste parametre for et slagteri. Johan nævnte også, at “jeg skulle have investeret i sådan en maskine for 20 år siden. Tænk sig al den tid, jeg kunne have sparet. Den kan både ryge og koge. Nu hænger jeg fx spegepølserne ind i kammeret om fredagen, og så møder jeg først ind igen mandag morgen – til perfekte spegepølser. Det er ikke så ringe endda,” sagde han med en stærk sønderjysk accent.
Det er netop, hvad en ny og moderne røgeovn kan. Den gør det meste meget nemmere, mere effektivt og mere ensartet.
“Tak for den helt rette oplæring”
Det er ikke altid nemt at tage en ny maskine i brug. Og når det kommer til en topmoderne røgeovn, skal man som traditionel slagter lige vænne sig til, hvordan den fungerer – og hvad der skal til for at få produkterne til at blive, som man ønsker. Derfor tilbyder vi altid hos INGVALD, at vores folk kommer ud og giver en grundig introduktion, hjælper med opsætning af de forskellige programmer, og de efterlader selvfølgelig navn og nummer, skulle der være brug for en hotline på et senere tidspunkt.
Navn og nummer var dog i denne forbindelse en smule overflødigt. Lars Hansen, vores salgschef i det jyske, er et velkendt ansigt hos Kisbæk Slagteri. Han er, efter hvad vi har fået at vide, en af de eneste sælgere, som har fået lov til at betræde matriklen i Løgumkloster.
“Lars skal have kæmpe cadeau for at hjælpe os med at få øjnene op for de mange muligheder med de nye maskiner. Det kostede penge at få i gang, men det sparer os så meget både på den korte og lange bane. Ja, og så er han faktisk én af de eneste sælgere, som har fået lov til at komme indenfor. Vi har fået kæmpe god behandling, selvom jeg nok i starten var lidt af en sur gammel slagter. Jeg skulle have ringet til INGVALD for 20 år siden.”
Hvis du kunne tænke dig at vide mere om røgeovn fra MAUTING, og hvordan de kunne styrke din produktion, er du altid velkommen til at hive fat i os. Vores telefoner er åbne. Du kan også sende en mail på [email protected].