INGVALD Christensen A/S overtager A/S Conserves-Teknik

 

Odense, d. 17. april 2024 – INGVALD Christensen A/S har siden 1938 solgt slagterimaskiner til danske og udenlandske virksomheder. Den fynske virksomhed overtager nu alle aktiver og aktiviteter i A/S Conserves-Teknik – en god kollega på markedet.

“Jeg er meget, meget glad for, at vi har kunnet lande en aftale, og at vi fra 31. maj 2024 overtager alle aktiver og aktiviteter i A/S Conserves-Teknik,” siger en meget glad Jesper Mayland Christensen, direktør i INGVALD. Han fortsætter: “Vi vil hele tiden blive bedre. Og med opkøbet af A/S Conserves-Teknik er det endnu et skridt i den rigtige retning for vores virksomhed.”

A/S Conserves-Teknik har i en årrække leveret flotte og gode resultater. De har været en fremtrædende aktør på markedet for procesudstyr til fødevarebranchen herunder vakuumfyldere, clipsemaskiner, lynhakkere, ternings- og strimmelskærer. Den nye konstellation passer derfor perfekt til INGVALD, hvis primære fokus altid har været slagterimaskiner til fødevareindustrien.

Med overtagelsen af A/S Conserves-Teknik kan INGVALD i fremtiden nu tilbyde en endnu større palette inden for slagterimaskiner og procesudstyr – et stærkt og strategisk skridt fremad. Det betyder også, at vi nu kan give nuværende og kommende kunder en endnu bedre service, lyder det fra Jesper Mayland Christensen.

Fremover bliver medarbejderne i A/S Conserves-Teknik en del af INGVALD. Det gælder tekniker, Jens Jakob, bogholder, Charlotte, og direktør i A/S Conserves-Teknik, Martin Lenzberg. Sidstnævnte bliver salgschef for INGVALDs industrifokus.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Jesper Mayland Christensen
Adm. direktør
[email protected]
66 11 82 11