Når der ikke må gå fisk i maskineriet

Fiskehallen Tvilling er en sammenbragt familievirksomhed, som sælger alt godt fra havet. Lige fra frisk fisk til skaldyr – og alt derimellem.

Det københavnske virksomhed har en lang tradition for at levere rødspættefileter til kunder i hele landet. Derfor har det altid været vigtigt at have en god og pålidelig paneringsmaskine.

Tiden var moden til at skifte én af virksomhedens to paneringsmaskiner ud med en ny og mere moderne af slagsen. I den forbindelse har vi i INGVALD været med på råd.

“Vi har altid haft to paneringsmaskiner. De har kørt upåklageligt i mange år. Det var dog tid til at se os om efter en ny maskine, fordi den ene, som er fra 1970’erne, var begyndt at blive en smule træt,” siger adm. direktør i Fiskehallen Tvilling, Steffen Tvilling.

Og der startede jagten på en ny paneringsmaskine til Fiskehallen Tvilling.

Ny maskine er lig med et bedre arbejdsmiljø og bedre hygiejne
Der er sket meget siden 1970, specielt når det kommer til paneringsmaskiner. Fiskehallen Tvillings ene maskine var ikke just støjsvag, og den var svær at gøre rent samt vedligeholde. En nyere og lidt yngre model ville gøre underværker for virksomhedens mange medarbejdere.

Steffen Tvilling og virksomheden valgte derfor at investere i en topmoderne paneringsmaskine. Begejstringen var ikke til at skjule: “Vores nye maskine kører bare rigtig godt. Sammenlignet med vores gamle maskine, er den meget nem at skille af, den er nem at vedligeholde, den er nem at rengøre, og så larmer den betydeligt mindre. Vi har fået en topmoderne maskine.

Han fortsætter og siger, at “maskinen støjer markant mindre end den tidligere. Det har mange af vores medarbejdere i vores produktion bemærket, hvilket medfører nu er arbejdsmiljøet endnu bedre i produktionen.”


Oplæring er vigtig
Som med alle nye maskiner kræver det oplæring. I forbindelse med købet af den nye paneringsmaskine, blev Fiskehallen Tvilling lært godt op i det nye maskinel.

Som Steffen Tvilling siger: “Oplæring er vigtigt for os. Vi ved, at vi bliver taget godt af hos INGVALD. Det gælder faktisk lige fra, at vi viste interesse, til levering af maskinen. Det er blandt andet derfor, at vi handler hos dem.”

Du kan se vores forskellige modeller lige her.