Ny røgovn fordobler salget af pølser hos Kvickly i Haderslev
Det er ingen hemmelighed, at nye maskiner og et bedre produktionsflow kan gøre underværker for enhver forretning. Kvickly-butikken i Haderslev mærker det nu på egen krop, på den gode måde …
I slutningen af 2017 leverede vi et splinternyt sortiment af slagterimaskiner herunder en ny røgovn til butikken i Sønderjylland – og sikke en effekt, det har haft på salget af pølser.
Pølseland
”Haderslev er unægteligt en del af pølseland”, siger slagtermester Bjarke, der til dagligt har ansvaret for driften af slagterafdelingen i butikken. Men det er først nu, at Kvickly for alvor mærker deres placering nær grænsen. Butikken fik nemlig i slutningen af 2017 leveret nye maskiner fra INGVALD herunder en ny røgovn.
Og der er ingen tvivl; den nye røgovn har givet butikken et kæmpe boost, som kan mærkes på bundlinjen.
Mere end en fordobling
Efter de nye maskiner har gjort sit indtog har Kvickly-butikken mere end fordoblet omsætningen på salg af pølser – og produktsortimentet er heller ikke blevet mindre. ”Vi sælger alt fra kålpølser til ægte sønderjyske ringridere”, siger en meget begejstret slagtermester. Og han fortsætter: ”De nye maskiner har mere end fordoblet vores omsætning på disse produkter – og det er da ikke så dårligt”.
De nye slagterimaskiner har givet butikken et nyt og bedre flow, hvilket gør det nemmere at producere store mængder. ”Det handler ikke kun om kvantiteten, men også om kvaliteten”, siger Bjarke. Den nye røgovn gør, at produkterne får en meget bedre smag, at pølsen er mere fast, og den generelle modning bare er bedre. Alt i alt; et kvalitetsprodukt.
Og tallene taler, som sagt, også for sig selv. Butikken kan nu på gode dage omsætte for 6.000-8.000 kr. alene på salg af pølser.
Vi er ydmyge og glade for, at vores kunder opnår endnu større succes med vores maskiner.
Kundens setup består af …