Ny effektiv hverdag hos SuperBrugsen i Hørning

 

Hos SuperBrugsen i Hørning har slagtermester Morten Stenkjær og resten af holdet afsluttet en totalrenovering af deres slagterafdeling. Renoveringen, som blev færdig i juli 2024 efter syv måneders arbejde, var ikke kun et spørgsmål om fornyelse – det handlede i høj grad om at kunne arbejde hurtigere og mere effektivt. To ting, som kan gøre en kæmpe forskel for en lille slagterafdeling.

Morten, hans hold og SuperBrugsen i Hørning tog INGVALD med på råd, og det kom der en komplet overhaling af deres afdeling ud af. En moderne opdatering, der allerede sætter sine positive spor på produktionen i dag.

“Vores gamle maskiner var efterhånden slidte efter 12-13 års konstant brug,” fortæller Morten. “Vi arbejder jo nogle gange 10-12 timer om dagen, pladsen var for trang, og maskinerne … nogle af dem begyndte altså at brokke sig lidt. Vi havde brug for nyt, og vi havde brug for at tænke os godt om, så vi kunne få mere igennem med færre hænder.”

Moderne maskiner giver et godt resultat

SuperBrugsen har investeret i en række nye maskiner, herunder en Compact Mauting-røgeovn, en lynhakker og en dobbelt vakuumpakker. Den tidligere røgeovn havde også været fra Mauting, så Morten vidste, at kvaliteten var i top. “Vi har tidligere købt et røge- og kogeskab fra INGVALD, og det var helt suverænt, så vi var sikre på, at vi skulle fortsætte med Mauting,” siger Morten. Den nye røgeovn har dog en endnu bedre styring, hvilket gør den både mere effektiv og lettere at bruge. Det samme gør sig gældende for den nye lynhakker.

“Den nye lynhakker er en kæmpe forbedring i forhold til vores gamle, som var over 25 år gammel, og tidligere tog det 4-5 timer at vakuumpakke spegepølserne, men nu kan vi klare det på en time med vores nye vakuumpakker. Det sparer os tid og gør, at vi kan klare os med færre hænder i en branche, hvor det er svært at få folk i forvejen.”

Bedre indretning giver mere tid

Ud over de nye maskiner har vi hos INGVALD også bidraget med råd og vejledning til indretningen af den nye afdeling. De har fx flyttet flere af deres stålborde ud bagved, og køkkenet er opdelt i et koldt og varmt område, hvor der blandt andet tilberedes hjemmelavede retter som gryderetter og leverpostej i det varme område. “Vi har rykket rundt på tingene, så vi nu sparer op til to timer om dagen. Det gør bare en kæmpe forskel for vores forretning,” forklarer Morten.

Oplæring som en del af pakken

Maskinerne er spritnye, men slagterne hos SuperBrugsen i Hørning kender skam godt til brugen af dem. De minder nemlig meget om de “gamle” – bare nye og bedre. “Vi kendte jo fx den gamle røgeovn, så det er ikke svært at betjene den nye. Der var lidt med programmerne, men det viste Lars os – intet problem overhovedet.”

Morten siger til sidst – med et smil: “Vi skulle have gjort alt det her for længe, længe siden. Det eneste, Lars, jeres gode salgschef, glemte, var at tage kage med. Men det kan han jo gøre en anden god gang.”